Hvordan belønner jeg min hest? - om læringsteori

”Hvordan belønner jeg min hest?” Det spørgsmål får jeg sjældent som underviser, til gengæld bliver jeg spurgt om; ”Hvordan får jeg min hest til at stoppe?”, ”Hvordan får jeg ham til at gå lettere frem?”, ”Hvordan får jeg ham til at lade være med at skrabe?”, ”Hvordan får jeg hende i traileren?”. Alt sammen gode og relevante træningsspørgsmål, og det ultra korte svar til dem alle er: ”Ved at belønne effektivt og præcist for den ønskede adfærd!”. Og så bliver det første spørgsmål pludselig aktuelt. Og for at besvare det, er vi nødt til at se lidt på det, der kaldes læringsteori. Den del af læringsteorien vi skal have fat i drejer sig om straf og forstærkning. Når vi snakker læringsteori, så er forstærkning alt det, der øger chancen for, at en adfærd (f.eks. at stoppe eller skrabe) udføres igen, og straf er alt det, der mindsker chancen for, at hesten gør det igen. Dette princip er illustreret i nedenstående figur:

Forstærkning og straf, efter idé af Susan Kjærgård, Blue Berry Hill

Når jeg i træningen anvender forstærkning, så svarer det til, at jeg siger til hesten ”JA, det må du gerne, det vil jeg gerne have mere af”, hvis jeg anvender straf siger jeg ”NEJ, lad være med det”. Og hvad er så forskellen? Jo, ved forstærkning fortæller jeg hesten, nøjagtig hvad den gjorde rigtigt, og hvad det er, jeg gerne vil have, den gør igen, f.eks. at stoppe når jeg tager i tøjlen, det giver en god forståelse for signaler hos hesten, og en hest, der er motiveret for at være med i træningen. Hvis jeg bruger straf, så fortæller jeg hesten, hvad jeg ikke vil have, men ikke hvad jeg gerne vil have, og det kan tage rigtig mange forsøg fra hestens side, inden den rammer en ønsket adfærd, der ikke giver straf. Dette medfører typisk en frustreret og umotiveret hest, der ikke har meget lyst til træning. Derfor baserer jeg i altovervejende grad min træning på forstærkning. For at kunne anvende forstærkning og straf i praksis, så er vi nødt til at vide, at der findes to former for straf, og to former for forstærkning, positiv og negativ, dette skal forstås rent matematisk, altså som plus og minus, man tilføjer noget, eller man fjerner noget. Dette er illustreret på figuren herunder:

Positiv og negativ forstærkning og straf, efter idé af Susan Kjærgård, Blue Berry Hill

  Vi har altså: Positiv forstærkning: Vi tilføjer noget rart, når hesten gør det ønskede, og hesten vil udføre adfærden oftere. F.eks. giver jeg hesten en gulerod, når den kommer når jeg kalder, dermed har jeg øget chancen for, at den kommer næste gang jeg kalder. Dette er typisk den form for forstærkning, der anvendes i hundetræning, men den virker lige så fint på heste, børn, kærester og katte! Når man bruger klikkertræning er det også positiv forstærkning, man arbejder med. Negativ forstærkning: Vi fjerner noget ubehageligt, når hesten gør det ønskede, og hesten vil udføre adfærden oftere. F.eks. slipper jeg tøjlen, når hesten stopper på et tag i tøjlen, dermed har jeg øget chancen for, at hesten stopper næste gang, jeg tager i tøjlen. Dette er den mest anvendte form for forstærkning i ridesporten, fordi vores signaler som oftest involverer et vist pres. Presset behøver ikke at være stort for at det er forstærkende at fjerne det, hesten er et følsomt dyr, der er meget motiveret af frihed for ubehag. Positiv straf: Vi tilføjer noget ubehageligt, når hesten gør noget uønsket, og hesten vil udføre adfærden sjældnere. F.eks. slår jeg hesten med pisken, hvis den stopper foran springet, hvilket mindsker sandsynligheden for, at den stopper næste gang. Ud over, at der er et velfærdsmæssigt problem i at slå hesten, så har det også kun begrænset læringsmæssig værdi. Som skrevet tidligere, så fortæller straf kun, hvad jeg ikke vil have, ikke hvad den ønskede adfærd var, og derfor kan hesten næste gang lige så godt vælge at løbe uden om som at springe, og når jeg så straffer den for det, så nægter den måske helt at galopere hen mod springet i tredje forsøg. Derfor synes jeg, at positiv straf er noget, vi bør undgå. Negativ straf: Vi fjerner noget rart, når hesten gør noget uønsket, og hesten vil udføre adfærden sjældnere. F.eks. går jeg væk fra hesten, hvis den står og skraber på staldgangen, derved fratager jeg den min opmærksomhed, og jeg mindsker dermed chancen for, at den skraber igen. Hvis negativ straf kombineres med positiv forstærkning, ved at jeg vender tilbage til hesten igen, så snart den står stille, så kan det være et effektivt element i træningen. Så lad os vende tilbage til udgangsspørgsmålet, ”Hvordan belønner jeg min hest?” Det gør du med forstærkning, enten negativ forstærkning, hvor du fjerner presset (f.eks. fra schenkel eller tøjle) i det øjeblik, hesten udfører den ønskede handling, eller med positiv forstærkning, hvor du giver hesten en godbid eller klør den et godt sted i det øjeblik, den gør det ønskede. Du kan også bruge positiv og negativ forstærkning i kombination, så du både slipper tøjlen og giver en godbid, når hesten stopper. Uanset hvilken belønningsform du vælger, så er det vigtigt, at timingen er rigtig, så du får forstærket, så snart hesten gør det rigtige, derved bliver det tydeligt for hesten, hvad du ønsker af den. Hvis du vil forbedre timingen, når du bruger positiv forstærkning, så er klikkertræning en rigtig god løsning. Held og lykke med træningen :) Har du brug for hjælp til at få omsat teorien til virkelighed, eller trænger din klub eller stald til et foredrag om læringsteori - hvilket er en væsentlig del af ridesikkerhedsforedraget, så er I altid velkomne til at kontakte mig.